Mens finanstilsynet advarer mod de mange risici der er ved at investere i kryptovaluta, så vinder flere forskellige former som dogecoin, Iota, Etherum, Litecoin, Bitcoin og mange flere, stadig større og større indpas på markedet.

Det er med god grund at mange er interesseret i kryptovaluta for der kan også være stor gevinst at hente samtidig med at det er et spændende marked at følge med i.

Overvejer du at investere i kryptovaluta, så læs med her.

Research, research og research

Det er altid godt at vide noget om det produkt du ønsker at investere i. Hvad har gennem de sidste par år f.eks. fået dogecoin kursen til at falde og stige, eller hvad cfd og gearet investering betyder.

Du kan læse meget om kryptovaluta rundt omkring, men ofte har de medier der er afsenderen bag, også en stærk holdning omkring kryptovaluta, så det er vigtigt at du er kildekritisk, og derfor laver din egen research og gør dig dine egne erfaringer.

 

Spørger du en ledende topchef i en bank, vil han selvfølgelig være meget imod kryptovaluta – hvilket jo svarer til at spørge en taxachauffør, hvad han synes om taxaselskaber på mobilapplikationer.

Vær bevidst om risikoen

Ingenting på aktiemarkedet er nogensinde sikkert, men der er stor forskel på at investere i f.eks. obligationer og så kryptovaluta.

Der er nemlig ingen garantier når det kommer til kryptovaluta og markedet er ureguleret. Det vil altså sige at der er en stor risiko forbundet med at investere i kryptovaluta, og du bør aldrig investere mere end du har råd til at tabe.

Invester bredt

Du kan godt investere i din foretrukne kryptovaluta. Der findes jo helt klart nogle der dominerer markedet, og derfor kan virke mere sikre, men der findes også mange forskellige slags kryptovaluta der f.eks. henvender sig til sundhedssektoren eller en anden branche, men det er et stort sats da det nemt kan gå begge veje.

Det er derfor altid, og især med kryptovaluta, en god ide at du spreder dine investeringer ud på flere forskellige valutaer så du ikke mister det hele hvis en af dem flopper.

Invester i det du tror på

At investere handler også om hvad du selv tror på, for ingen kan med sikkerhed forudsige markedet, har du hørt om en ny kryptovaluta der er under udvikling og tror du på at det kan blive noget, så er der både mulighed for stor gevinst men også for et tab.

Tror du at kryptovaluta bliver fremtidens valuta, eller i hvert fald en del af det? Så er det helt klart en ide for dig, tror du ikke rigtig på det eller føler du at det er for uhåndgribeligt og svært at forholde sig til en digital valuta, så skal du overveje at lave andre investeringer i stedet.